Velkommen til thomasboegh.dk
Velkommen til min hjemmeside og velkommen til min blog. Jeg er
meget glad og stolt over at min hjemmeside nu er gået i luften.
Ikke mindst fordi jeg dermed har en platform, hvorfra jeg kan
kommunikere direkte med dig, som har en interesse i at følge mig i
mit politiske arbejde.
Det er nu 3 ½ måned siden jeg blev valgt som socialdemokratisk
folketingskandidat i 2. kreds på Amager. En stor del af tiden er
gået med at få overblik over den proces, som skal føre mig ind i
Folketinget. Jeg er heldigvis langt fra alene, og jeg er meget
bevidst om, hvor vigtigt det bliver at få et godt og stort hold bag
mig i kampen for at opnå at blive valgt. I samarbejde med
engagerede, dygtige, spændende og søde mennesker har jeg indtil nu
bl.a. knoklet med at beskrive de områder jeg har særlig interesse
for at arbejde med. Vi har arbejdet med kommunikations- og
valgkampsstrategier, og vi har også holdt inspirationsoplæg for
hinanden og med et væld af interessante personer i og udenfor mit
parti.
www.thomasboegh.dk
En helt central opgave for mig har været at udarbejde en
hjemmeside, der både skal beskrive, hvilken politik, jeg ønsker at
få gennemført, og være base for de forhåbentlig rigtig mange
mennesker, som ønsker at følge med i mit politiske arbejde. Jeg
ønsker en direkte dialog med dem, der vil, og siden her er skabt
for at dialogen kan blomstre og udvikle sig på en måde, så vi alle
kan få stor gavn af den.
Din mening er vigtig!
Jeg tror på interaktion mellem politikeren og borgeren. Derfor
er dialogen vigtig for mig - også her på hjemmesiden. Det være sig
fx gennem denne blog. Her vil jeg præsentere aktuelle politiske
emner, og ind i mellem vil der også blive plads til andet. Det er
også op til dig. Det vil altid være mulighed for alle jer at
kommentere og diskutere indholdet. Dialogen kan også ske via min
facebook-side, som er blevet integreret i min hjemmeside. Mine
facebook-opdateringer vil altså fremgå af hjemmesiden, og dem kan
du selvfølgelig også kommentere. Endelig kan du også kontakte mig
direkte via kontakt-fanebladet, som du finder øverst til højre. Du
har naturligvis også mulighed for at deltage aktivt i mit arbejde.
Det gør du ved at tilmelde dig her på siden.
Kan du li' hvad du ser?
Jeg håber, du kan li' min hjemmeside, at den giver mening, og at
den giver jer lyst til at læse videre om mine politiske mærkesager,
se en kort film eller læse et af de læserbreve jeg har skrevet til
diverse medier. Alt det kan du nemlig se og læse her på
hjemmesiden. Jeg håber også, at du giver linket til min hjemmeside
videre til dem, som kunne være interesserede.
Tak
Som sagt er jeg så heldig, at mange allerede nu ønsker at bakke
mig op i mit arbejde. I forbindelse med at få hjemmesiden op at
køre, bliver jeg dog nødt til at fremhæve to personer. En kæmpe tak
skal der lyde til min webmaster Ida Blomsterberg, som har knoklet
på livet løs. En kæmpe tak skal der også gives til min gode ven,
Jesper Holm Joensen, som via sit firma No Zebra har udviklet
hjemmesiden. Til alle jer andre som har hjulpet til: Tak er kun et
fattigt ord!
Oprettet af Administrator | 6. april 2010 | 2 kommentarer
Tags: