Ønskeseddel
- At alle børn og unge er fysisk aktive mindst en time dagligt i
vuggestuer, børnehaver, folkeskoler og på ungdomsuddannelser
- En national handlingsplan der sikrer, at alle danskere bliver
mere fysisk aktive
- En markant forbedring af rammerne for de danske
idrætsforeninger, så de kan forblive den væsentligste aktør
indenfor idrætsverdenen
- At alle københavnere skal have adgang til gode
idrætsfaciliteter
- At sikre eliteidrætten vilkår der kan skabe endnu bedre
resultater end i dag.
Sådan
Staten, kommunerne, DGI og Danmarks Idræts-Forbund skal spille
en aktiv rolle i at forbedre foreningernes dagligdag, for det skal
være nemmere at være forening. Samarbejdet med offentlige
institutioner skal forenkles, så unødigt bureaukrati fjernes.
Klubberne skal tilbydes hjælp til at løse mange af de
administrative opgaver, de har i dagligdagen. Nutidens frivillige
vil gerne hjælpe i foreningerne, men de ønsker i mindre grad at
hjælpe med driftsopgaver.
Foreningsledere og frivillige skal uddannes, så foreningerne i
højere grad kan udvikle sig mere fremadrettet. En styrkelse af
foreningernes kompetencer, gode støtteordninger og fravær af
unødvendigt bureaukrati medvirker til at styrke klubbernes
bestræbelser på at skabe attraktive tilbud til danskerne.
De fysiske rammer indenfor idrætten er væsentlige. Især i
København har man i mange år levet med få og nedslidte
idrætsfaciliteter. En større genopretning er nu i gang. Samtidig er
det nødvendigt at udbygge mængden af faciliteter, så vi sikrer, at
særligt børn og unge har gode idrætsfaciliteter i nærheden af deres
hjem.
Vi skal være ambitiøse på idrættens vegne. Der skal udarbejdes
en national handlingsplan, som sikrer, at alle danskere bliver mere
fysisk aktive. Det gælder både børn, unge, voksne og ældre. Det vil
ikke alene resultere i øget livskvalitet. Sundhedsudgifterne vil på
samme tid formindskes, ligesom børnenes indlæring vil forbedres
markant.
Eliteidrætten er en væsentlig del af den danske idrætsmodel. Den
medvirker dels til entusiasme i de enkelte idrætsklubber, dels
fastholder den børn og unge i foreningslivet og endelig er gode
idrætsresultater med til at samle landet om flotte og spektakulære
præstationer. Derfor skal eliteidrætten fortsat sikres gode vilkår.
Støtten til eliteidrætten skal komme fra såvel Team Danmark som
landets kommuner.
Hvorfor
Idræt fylder meget i mange danskeres hverdag og mangfoldigheden
er stor ,når den aktive dansker bruger landets idrætsfaciliteter,
havne, gader og parker til at udøve netop deres idræt. Alder og køn
sætter ingen grænser og hundredtusindvis af danskere er hver dag
aktive ud i idrættens verden.
Glæden ved at dyrke idræt er det bærende element for de fleste.
De positive individuelle og sociale oplevelser man opnår indenfor
idrætten er det altafgørende argument for at stat og kommune skal
støtte idrætten økonomisk.
Men udover livsglæde har idrætten også andre gevinster. Et
aktivt idrætsliv har en positiv indvirkning på sundhed, forhøjet
indlæringsevne, den skaber sociale nedværk, er
integrationsfremmende og for de mange foreningsmedlemmer er
idrætten i sidste ende med til at fremme ligestilling og demokrati.
Idrætten kan i bedste fald betegnes som et væsentligt bindemiddel i
velfærdssamfundets fortsatte udvikling.
Det er derfor væsentligt, at der arbejdes hårdt for at forbedre
idrættens vilkår markant i Danmark, så de positive gevinster
spredes ud til alle samfundsgrupper. For sandheden er desværre, at
undersøgelser viser, at ikke alle samfundsgrupper er lige fysisk
aktive. Særligt er det de mere ressourcesvage grupper, der trækker
ned i aktivitetsniveauet, hvilket bl.a. kan aflæses i
medlemslisterne hos de Københavnske idrætsforeninger. Børn og unge
fra familier fra mindre velstillede bydele i København har en
markant lavere idrætsdeltagelse. Dette er en uheldig udvikling, og
kurven skal vendes så hurtigt som muligt, De danske
idrætsforeninger, som traditionelt set har haft en fremtrædende
position i udviklingen og fremdriften af idrætsbilledet i Danmark
står over for nogle store udfordringer i dag. Udfordringerne
skyldes bl.a., at idrætsforeningerne oplever en stærkt øget
konkurrence fra københavnernes øvrige fritidstilbud, som f.eks.
aerobic, spinning, og fitness, drama og musikundervisning. Ja, selv
poker på nettet, rollespil i Vestskoven og shopping på Fisketorvet,
gør det svært at være idrætsforeningerne, som jo tidligere næsten
havde monopol på danskernes fritid. Særligt den kommercielle idræt
med deres meget fleksible tilbud har trukket mange medlemmer ud af
foreningerne. Det danske - og ikke mindst det københavnske -
foreningsliv skal styrkes. Ikke fordi der er noget
forkert i at dyrke motion i kommercielle rammer, men fordi den
danske foreningskultur har en almen dannende funktion, som i sig
selv er værd at støtte op omkring. Foreningerne er det værested og
det sociale element, som beriger københavnerne og som i mange
tilfælde medvirker til at socialisere, integrere og uddanne
dem.
At være forening i Danmark er ikke det samme som det var år
tilbage. Kravene til klubberne fra medlemmer, forældre, kommune og
specialforbund er ikke blevet mindre og skal det lykkes klubberne
at klare sig i dagens fritidsliv, er det nødvendigt, at de udvikler
sig, så de bedre er i stand til at møde nutidens udfordringer.