Ønskeseddel
Et løft af folkeskolen, der
- udvikler selvstændige, kritiske og dygtige elever
- engagerer dygtige og professionelle lærere, der er stolte over
deres jobs
- prioriterer en ledelse, der skaber resultater og tager lokale
hensyn
- sænker klassekvotienterne til max. 22 børn pr. klasse
Sikre 13 års uddannelse til alle unge via
- større sammenhæng mellem folkeskolen og
ungdomsuddannelserne
- kvalitet og nærhed i vejledningen af de unge
- højere kvalitet, mere prestige og den faglige stolthed tilbage
i erhvervsuddannelserne
Sådan
Vi skal have et markant løft af folkeskolen. Og det betyder
forbedringer hele vejen rundt:
Skolen skal sikre faglighed til alle. Men ikke kun faglighed der
kan tælle i internationale undersøgelser. Børn og unge får et
højere selvværd, når de har mulighed for at udvikle deres
individuelle kompetencer. Derfor skal vi prioritere de små og de
kreative fag, som udvikler selvstændige og kritiske elever med mod
på livet og fællesskabet.
En stærkere folkeskole kræver et løft af lærerne. Vi skal have
prestigen tilbage i lærerfaget. Vi skal prioritere uddannelsen af
lærerne og sikre dem løbende efteruddannelse og feedback. Og vi
skal inddrage andre faggrupper i skolens undervisning - til
inspiration for både elever og lærere. Folkeskolen skal bygge på
kompetente ledere, og de enkelte skoleledelser skal have frihed til
at tage lokale hensyn.
De fysiske rammer skal være i orden, og vi kan ikke tillade
nedslidte klasselokaler og forældede undervisningsbøger. Vi skal
sikre børnene moderne læringsrum og vi må max. have 20 elever pr.
klasse.
Som det er nu, får 20 % ikke en ungdomsuddannelse. Målet er, at
alle får 13 års uddannelse. Derfor skal der være en bedre
sammenhæng mellem grundskole, erhvervsskoler og de gymnasiale
uddannelser, og vejledningen af de unge skal være nærværende og
kvalitetsfyldt.
Lærere fra folkeskolen skal både kunne undervise i udskolingen,
på gymnasiets første trin og på erhvervsskolerne, og omvendt:
Erhvervsskolernes lærere skal kunne undervise i erhvervsrettede,
praktiske fag i grundskolen. Hvis der er naturlige broer mellem de
enkelte institutioner, bliver overgangen nemmere for den enkelte
elev og frafaldet mindre.
Den faglige stolthed for erhvervene skal tilbage. Kvalitet og
prestige skal gå hånd i hånd samtidig med, at eleverne skal
garanteres gode praktikpladser. Produktionsskolerne skal bruges til
det, de er bedst til, nemlig at tage hånd om dem, som har brug for
et anderledes skub.
Hvorfor
Et stærkt samfund kræver en stærk folkeskole. Derfor skal vi
ikke kun spørge, hvad skolen kan gøre for os, men hvad vi kan gøre
for skolen.
Vi skaber alle fremtidens samfund hver dag. Vore børn kan skabe
vores fælles fremtid hver dag i folkeskolens undervisning - i
relationen mellem læreren og eleven.
Men det skal gælde alle børn. I dag falder alt, alt for mange
børn bagud i undervisningen på grund af manglende kompetencer og på
trods af milliardinvesteringer i specialundervisning. Det har bl.a.
den konsekvens, at rekord mange unge ikke gennemfører en
ungdomsuddannelse.
Skolen er ikke en fabrik, hvor alt handler om produktivitet,
standardvarer der skal måles og vejes, og hvor lærerne marcherer i
takt efter regeringens dirigentstok.
Det er den nuværende regerings kurs. Og det er ikke en kurs som
sikrer kreativitet og innovation, som ellers er altafgørende for
udviklingen af det danske samfund.
Verden opleves ikke kun gennem Dansk, Matematik og Naturfag. Fx
er idræt, bevægelse og motorik en vej til sundhed og læring,
ligesom kulturforståelse fører til sociale kompetencer
Folkeskolen skal bygge på kompetente ledere, der skal
forpligtige sig til at skabe resultater, og dermed skabe optimale
rammer for undervisning og skoleliv.
Vi skal gøre det interessant for børnene fortsat at fremelske
resultater og fagligt selvværd, så flere har lyst til løbende at
uddanne sig, så de som minimum gennemfører en ungdomsuddannelse.
Derfor skal også de gymnasiale uddannelser blive langt bedre til at
forberede studenterne til videregående uddannelse, ikke mindst
videregående uddannelser, som ikke ligger på universiteterne, men
som uddanner fx lærere, sygeplejersker og ingeniører. Det har vores
samfund brug for!
I dag er antallet af unge, der ikke får mere end 10. klasse for
højt. Faktisk er andelen af unge uden en afsluttet
ungdomsuddannelse steget siden 2000. I en verden der kriger på
uddannet arbejdskraft og hvor antallet af ufaglærte jobs bliver
færre og færre, er det altafgørende at vende denne udvikling.